Samarbejdet om kulturelle og kreative erhverv efter KreaNord

I 2015 lanceres fyrtårnsprojektet ”Kultur och kreativitet för tillväxt” i regi af Nordic Innovation. Dette projekt skal udvikle det nordiske samarbejde om de kulturelle og kreative erhverv, og bygge videre på den nordiske platform og erfaringer med samarbejde på tværs af kultur- og erhvervssektoren som KreaNord har skabt. Globaliseringsinitiativet KreaNord som blev iværksat af de nordiske statsministre har været aktivt i tidsperioden 2008-2015, og afvikles som et selvstændigt program i løbet af 2015.

Der er derfor ingen udlysning af KreaNord projektmidler i 2015, men nye udbud vil muligvis blive annonceret via fyrtårnsprojektet og Nordic Innovation.

I forbindelsen med afviklingen af KreaNord fokuserer man på at videreføre og bevare de publikationer som er skabt inden for KreaNord. Som et led i dette arbejde overføres indhold fra www.kreanord.org til andre kanaler, inden hjemmesiden lukkes den 1. juli 2015.

KreaNords virksomhed skal i 2015 evalueres ved hjælp af ekstern ekspertise. I denne slutevaluering skal det blandt andet skal vurderes, hvor stærkt ’brandet’ KreaNord er, og om det eventuelt skal videreføres i regi af fyrtårnsprojektet. 

EntreNord, KreaNords entreprenørskabsprojekt, fortsætter i 2015 og har fokus på rådgivningstjenester i arbejdet med iværksætteri på de kunstneriske og kreative uddannelser i Norden, samt videndeling blandt kunstnerisk beskæftigede. Projektets case materiale og mere information om dets aktiviteter kan findes på www.kreanord.org/entrenord

Kontakt:

Line Christmas Møller, projektmedarbejder

licm@norden.org